Emil’s rejsebreve2017-05-22T12:16:25+02:00

Efter måneders ro løfter vi nu ankeret

Øliv Det er midt på dagen. Jeg har taget min computer med op i cockpittet, hvor en lille vind rører sig og sænker temperaturen fra meget varmt til varmt. Jeg sidder og kigger ind over bugten og byen Taiohae på Nuku Hiva. Et par enkelte små skyer glider over himlen. Kigger jeg ud af bugten, kan jeg se stillehavsdønningerne rulle forbi. Vi har lagt os i den fjerne ende af bugten modsat størstedelen af de andre både. Stilheden afbrydes i intervaller af ukuleler inde fra stranden og bassen fra noget mindre godt lokalt techno. Det er knap syv måneder siden, at mor, far [...]

24. marts 2015|Rejsebrev fra Emil|

Lig stille, din forbandede båd

Marquesas Jeg har lagt mig selv i aflåst sideleje for ikke at vælte fra side til side nede i køjen. Havana ruller kraftigt, og skiftevis kan jeg udelukkende se vand eller himmel ud af koøjet. Klokken er seks om morgenen, og solen er så småt ved at stå op. Det er de sene nattetimer og morgenen, som er værst. Der er vinden svag, og Havana har en tendens til at lægge sig tværs i dønningerne, som kommer rullende ind i bugten. For selvom jeg har følelsen af at være til søs, så ligger vi faktisk for anker ud for byen Taiohae på [...]

17. marts 2015|Rejsebrev fra Emil|

Jeg hader lyden af sejl, der flækker

Sejlads i modvind Havana sætter sig hårdt i en sø og kommer med den umiskendelige lyd, som kun kan betyde én ting. Der er mange lyde, når vi sejler og specielt om natten. Mine ører bliver mine øjnes stedfortrædere, og jeg har lært at skille lydene ad fra hinanden. Det er helt mørkt, månen er ikke oppe, men jeg ved godt, hvad der vil ramme, og der er alligevel ikke noget at gøre. Så jeg dukker bare hovedet og tager imod bølgen, som rammer mig bag roret et sekund efter lyden. Heldigvis er vandet 28 grader varmt, og lufttemperaturen lidt over 20. [...]

10. marts 2015|Rejsebrev fra Emil|