Bandaøerne

Vi havde kun læst navnet ”Banda-øerne”, men ikke hørt nogen beskrivelser af dem inden vi kom hertil. Øgruppen viste sig at være endnu et fantastisk sted, og her lå vi for anker lige ved en 666 meter høj tegneserie-vulkan. Banda-øerne har engang været hollandsk koloni, og det kan virkelig ses idag. Hvis man går lidt op opdagelse, kan man finde gamle, nu ubeboede, huse opført i europæisk stil rundt omkring. Nogle af dem er også blevet restaureret af de lokale. I modsætning til det meste af Indonesien var her ikke særligt støvet, meget velholdte haver og asfalterede små veje.

Allerede tilbage i starten af 1500-tallet, kom Bandaøerne på verdenskortet kendt som spice islands. Det var nemlig et af de eneste steder i verden, hvor der groede muskatnød, som man på den tid mente kunne kurere alle mulige sygdomme. Både arabere, kinesere og javanesere handlede flittigt med Bandaøerne, og befolkningen levede godt af alle de varer, de fik i bytte. Men så kom først portugiserne og efterfølgende englænderne og hollænderne, der også ville have fat i den eftertragtede nød.

Hollænderne, som endte med at tage hele Indonesien som hollandsk koloni, fortrængte først englænderne, slog dernæst størstedelen af den lokale befolkning ihjel og byggede så et par forter til at beskytte øerne og give dem selv eneret til muskatnødden. Cirka 1000 af de oprindeligt cirka 10.000 indbyggere lod de leve, men kun for at udnytte deres viden omkring dyrkningen af nødden og som slaver.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.