Find et foredrag

Foredragskalender

Emil Midé Erichsen

Født 1990

NYT FOREDRAG – ET ARKTISK EVENTYR

Kompasnålen peger mod nord, skiene er klikket på og forude venter os knap 200 km med 80-90 kilo tunge pulke på slæb. Det er første dag, og temperaturen er minus 27 grader. Det blæser og de første forfrysninger har allerede sat sig i ansigtet, i fingrene og på fødderne. Jeg er mere på udebane end nogensinde før, og aldrig har der været længere til en turkisblå ankerbugt og en svalende, tropisk vind over dækket på Havana.

Læs mere om dette og Emils andre foredrag ved at trykke på “LÆS MERE” knappen

Emil Midé Erichsen

Dato & tid Title Billet
10. MAJ. KL. 19.00 ET ARKTISK EVENTYR
Bremen Teater, København
Køb billet
25. MAJ. KL. 19.00 ET ARKTISK EVENTYR
Musikhuzet Bornholm, Rønne
Køb billet
30. MAJ. KL. 19.00 ET ARKTISK EVENTYR
Horsens Ny Teater, Horsens
Køb billet
31. MAJ. KL. 19.00 ET ARKTISK EVENTYR
Portalen, Greve
Køb billet

Mikkel Beha Erichsen

Født 1966

Mikkel er tidligere tv-vært, redaktør og producer. På en ligefrem, humoristisk og menneskelig måde fanger Mikkel publikums opmærksomhed på bedste vis med konkrete budskaber og fortællinger fra den store verden, som man ikke kan undgå at tage med hjem.

Scroll to Top

NYT FOREDRAG - Et Arktisk Eventyr

Kompasnålen peger mod nord, skiene er klikket på og forude venter os knap 200 km med 80-90 kilo tunge pulke på slæb. Det er første dag, og temperaturen er minus 27 grader. Det blæser og de første forfrysninger har allerede sat sig i ansigtet, i fingrene og på fødderne. Jeg er mere på udebane end nogensinde før, og aldrig har der været længere til en turkisblå ankerbugt og en svalende, tropisk vind over dækket på Havana.

I foråret 2021 begynder Emil at planlægge en tur mod nord sammen med sin Siriuspatrulje-ven Christian Liebergreen. Alfred og Theis melder sig klar til eventyr, og træningen starter op et lille år før afrejse. Drømmen er simpel, men vejen er lang. I april 2022 vil de fire drenge stå på toppen af verden – på klodens nordligste punkt, Nordpolen. Drengene skal i form, og lære alt hvad det kræver at overleve i Arktis. For selv de mindste fejl i den utilgivelige kulde kan slutte ekspeditionen og i værste fald være livsfarlige. Den lange forberedelse er fysisk, men også mental, og da han undervejs i forberedelserne bliver far for anden gang, melder spørgsmålet sig; Hvorfor overhovedet tage på eventyr?

I dette nye foredrag med Emil Midé Erichsen kommer tilhørerne med på en tur mod de nordligste breddegrader. Corona og krigen i Ukraine giver udfordringer og planerne må ændres i sidste øjeblik, men rejsen ind i nogle af livets store spørgsmål bliver kun styrket af bumpene på vejen.Og bliver en påmindelse om, hvor vigtigt det er at tage stilling og tage livet i egne hænder.Det er blevet til en fortælling om at tage på eventyr som brødre, om ægte følelser og svære valg. Og om at være mand, far og eventyrer i 2022. 

Jorden rundt med Havana

Siden Emil blev født, har han været med til søs. Som 10-årig blev han skipper i egen optimistjolle, og i mange år var Emil elite-kapsejler, indtil han som 23 årig kastede fortøjningerne for, sammen med sin 20-årige lillebror Theis, at drage ud på en 3 år lang jordomsejling.

Det blev en rejse sammen med mange gode venner, men resten familien af familien, Mikkel, Marian og lillebror Alfred var også med i perioder. Turen blev til tv-serien ”Kurs mod fjerne kyster”, som mange danskere fulgte med i over 4 sæsonen på TV2.

I Emils foredrag ”Det blev noget med at sejle” bliver man taget med på en rejse over de store oceaner og til klodens fjerneste afkroge. Men det er lige så meget en fortælling om at tage ud som en ung mand og skulle bære et stort ansvar som skipper, blive klogere på verdenen og sig selv, og vende hjem med glæden over at eje sin egen tilværelse.

I sit foredrag viser Emil billeder og tv-klip fra jordomsejlingen med Havana, og fortæller også de historier der ikke var med på TV.

Samarbejde til søs

At være skipper på et lille sejlskib, 24 timer i døgnet, 365 dag om året og gøre det 3 år i træk, giver en masse erfaring. I foredraget ”Ledelse til søs” vil Emil dele af de erfaringer.

Det kræver en vis teoretisk viden og praktisk erfaring at sejle et skib rundt om jorden. Det kan de fleste lære sig. Men det at skulle gøre det samme med andre, er straks mere indviklet. Hvordan får man en flok på 6-8 mennesker til at fungere sammen under meget trange kår, i 36 graders varme og med 1000 sømil til land? Hvordan finder man frem til styrkerne hos den enkelte, og får dem til at præstere bedst muligt under pressede forhold? Hvordan vinder man som skipper den nødvendige autoritet, og hvordan får man sin besætning til at glædes over at skipperen bestemmer det meste?

Emil har aldrig læst en bog om ledelse, men gjort sig nogle erfaringer der har vist sig at holde i den virkelige verden, over 26.000 sømil, mere end 1000 døgn i streg, i blæsevejr, i komplicerede farvande, og med skiftende besætninger undervejs.

Emil er ung, men har taget flere, i ordets bogstavelige forstand, livsvigtige beslutninger end mange ledere når på et helt arbejdsliv. I sit foredrag vil Emil fortælle om at vokse med rollen som skipper, om ansvaret, og lære at leve med tvivlen.

Til søs med Mikkel Beha

Mikkel var kun et halvt år gammel, da hans mor og far købte Nordkaperen, sammen med en flok venner, og  siden da har eventyret og rejserne til søs været en stor del af hans liv.

Mikkel fortæller om at rejse med børn, om mødet med fremmede kulturer og glæden ved at krydse de store oceaner. Men også om have fælles drømme med sin familie, og hvordan man gør de drømme til virkelighed.

I foredraget ”Til søs med Mikkel” bliver vinduet åbnet til den store forunderlige verden af hvaler, små fjertliggende øer i det store Stillehav, Borneos truede regnskove og kulturer hvor gæstfriheden er enorm.

I sommeren 2013 stak familiens 2 ældste sønner, Emil og Theis, til søs i familiens eget skib, Havana. I perioder var resten af familien , Mikkel, Marian og lillebror Alfred også ombord, og den jordomsejlingen blev fulgt af mange i tv-serien ”Kurs mod fjerne kyster”.

En aften med Mikkel er en rejse ud i den store forunderlige verden, og alle de udfordringer der følger med, når man slipper fortøjninger til den velkendte hverdag, og tager på eventyr.

Tal ordentligt

Foredraget tager afsæt i Mikkels mange erfaringer med at interview alle slags menensker. Han fortæller om de gode og dårlige eksempler, når han får sine gæster til at levere deres bedste på direkte TV. Mikkel har interviewet alt fra Statsministre til generte børn, besværlige popstjerner og mennesker som er i deres livs krise eller sorg.

I foredraget giver Mikkel gode råd til, hvordan man får folk til at føle sig trygge, hvordan man skaber en fælles enighed om samtalens forløb, hvordan man er en god lytter, der kan få mennesker til at åbne op, og ikke mindst, hvordan man sætter grænsen mellem privat og personlig. Med meget konkrete eksempler, og folk “på scenen” viser Mikkel, hvad der virker, og hvilke metoder man ikke skal benytte sig af. Der bliver gennemgået både den gode og dårlige spørgeteknik, kropssprog og andre vigtige faktorer, når man skal opnå en andens fortrolighed.

Foredraget kan være en inspiration når til at få det bedste ud af kundemøder, jobsamtaler eller medarbejdersamtaler, eller måske endda bare lysten til at være nysgerrig på sine medmennesker og tale ordentligt sammen.

Mikkel er en underholdende og autentisk fortæller, som gerne deler ud af sine egne brølere og pinlige situationer på og udenfor skærmen.

Andre foredrag

Ledelse til søs og andre skræddersyede foredrag, kan bookes efter aftale.

Ordstyrer: Mikkel er særdeles rutineret ordstyrer/moderator der kan klare alt fra de mere seriøse debatter til de lette og underholdende.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.