På vej mod nord

”Mikkel Beha forlader Danmark” skrev EB.dk forleden med store bogstaver. Fuldstændig rigtigt, men måske formuleret lige til den dramatiske side. Vi er sejlet til nabolandet Norge, altså indtil videre ikke meget længere end en tur i grænsekiosken. Men vi er afsted i vores nye skib Wallenberg, og det er fedt at være på vej ud på eventyr igen. Vi sejlede fra Skagen for en god uges tid siden, har rundet sydkysten af Norge, været ude i lidt bølger og er nu pakket godt ind i vestkystens smukke skærgård, og ligger lige nu fortøjet i Bergen. Ombord er vi Marian og jeg, Theis og Ida, Emil, Louise og vores stadig næsten helt nye lille barnebarn. Alfred er hjemme og passe 3.g på Christianshavns gymnasium.

Der er stadig meget at lære og finde ud af med vores nye/gamle skib. Gammelt forstået på den måde, at det jo er et skib bygget i 1951, og nyt på den måde at vi har været igennem en ordentlig renovering, og at stort set alt ombord har været skilt ad og bygget om.

De mindre teknisk interesserede kan springe dette afsnit over. Men vi har som sagt været godt omkring oppe på værftet i Strandby, hvor vi har holdt til siden januar. Vi har skiftet næsten 10 kvadratmeter plade i bunden. Ude agter havde en gammel indvendig rendesten ikke været passet ordentligt og derfor givet noget tæring indefra. Men med hjælp fra et par dygtige smede blev der sat ny 10 mm tyk plade i, og ingen steder under vandlinjen er vi under 7, 5 mm pladetykkelse. For og agter ligger vi mellem 9 og 12 mm.

Vi har lavet udvendige kølerør til motorerne. Svejst slingrekøl på begge sider af skroget for at mindske rulningerne i søgang. Skiftet bøsninger, skrueaksel og rorstamme. Øvre dæk er blevet udvidet, svejst op i aluminium, der også betyder, at vi har fået overdækkede sidedæk og noget af agterdækket. Vi har lavet dykkerplatform, der kan svinges ud over siden i bagbord, trukket nye kabler til alle lanterner, antenner og instrumenter, i alt omkring 500 meter. Sat energibesparende LED lys op over alt, lagt ny dørk, bygget om i styrhuset, overhalet motorerne og hydrauliksystemer, bygget vugge til gummibåden, ny skorsten, nye bænke malet alt indvendigt og udvendigt og så videre og så videre.

Vi har fået lige det skib, vi drømte om. Wallenberg er stærk, isoleret og har virkelig meget plads i forhold til Havana. Noget af det vi har fået plads til er dykkerudstyr, der når man skal dykke heroppe i de kolde egne, er noget tungere og fylder en hel del mere. Heroppe skal vi have store lidt kluntede dykker-tørdragter på for at kunne holde varmen. Vi har fået Viking overlevelsesdragter, der kan holde os flydende og i live, hvis én af os skulle ryge over bord, og også de dragter fylder godt, og ville være svære at finde plads til på Havana. Vi er jo blevet en stor familie med to skønne svigerdøtre og med – indtil videre – et enkelt barnebarn er vi oppe på otte. Når vi så også har en TV-fotograf ombord kan vi godt fylde op i alle Wallenbergs køjer og stuverum.

Vi er som sagt kun lige stukket ud, men er allerede i fuld gang med at udforske den regnvåde norske vestkyst. Vi har sejlet i Lysefjorden og vandret op ad fjeldsiderne. Har ankret for natten i smukke skærgårdsbugter, der bortset fra temperaturen sagtens kunne ligne en lagune på en frodig ø i Stillehavet. I dag er målet at komme ud og få testet vore nye dykkerudstyr og undervandskamera af.

Beha forlader Danmark, men ikke så lang tid. Jeg er nemlig så heldig igen i år at skulle vært for Knæk Cancer sammen med Cecilie Frøkjær. Det er i uge 43 og både Emil, Theis og jeg har en række foredrag rundt om i Danmark i efteråret, så rejsen videre nord over bliver lidt i etaper. Marian og jeg er skipperpar på denne rejse, og alle de unge står af og på som det nu kan passe med skole, lærepladser og studier. Det lykkelige er, at alle har lysten, og at vi stadig synes, det er skønt at rejse sammen som familie.

Mange hilsner fra os alle her i regnvåde Bergen

Mikkel