Selskabsøerne

Selskabsøerne er fantastisk smukke og har det bedste fra både Marquesasøerne og Tuamotu-atollerne. Frodige, høje øer med et beskyttende koralrev omkring sig. På mange af øerne lykkedes vi med at finde små uberørte bugter, hvor vi kunne ligge uden hoteller og bunketurisme omkring os. Men specielt på Bora Bora, som flere gange er blevet kåret til verdens flotteste ø, og bestemt ikke uden grund, måtte vi sejle fra efter kort tid med en ærgerlig følelse i kroppen. Flere hundrede hoteller og ressorts havde indtaget øen, og overalt var der ucharmerende turister og honneymoon par i ens tøj. Det var ikke til at gå en tur på stranden, for med 50 meters mellemrum lå der et ressort med bunkalows på pæle ude i vandet og store skilte med INGEN ADGANG.

Heldigvis var der jo ingen, der tvang os til at blive og vi skyndte os videre til en anden paradisisk ø, som lå uden for turistbøgernes rute. Vi endte med at tilbringe 11 måneder i Fransk Polynesien, og vi er begge to enige om, at vi sagtens kunne have brugt et år mere. De mange øgrupper er som forskellige lande med hver sin kultur, levevis og mentalitet. Tilfældes har de at være meget gæstfrie, åbne og godt selskab.