Da vi sejlede hjemmefra, var Havanas TO-DO liste stadigvæk lang. Men hvis alt skulle have været færdigt, inden vi smed fortøjningerne hjemme i København, så var vi nok aldrig kommet afsted. Derfor lagde vi en to måneders sejladspause ind, da vi nåede Tenerife. Vi havde sejlet de første 2000 sømil og var blevet klogere på, hvad der fungerede, og hvad vi skulle have fikset, inden det første store oceankryds over Atlanterhavet.
Hver morgen startede med, at Theis spurgte inde fra køjen ”hvad er klokken?”, og lige gyldigt om jeg svarede, at den var 6 eller 10 om morgenen, så svarede han ”det er perfekt”, men nægtede stadigvæk at komme ud før han kunne dufte kaffen. Så arbejdede vi koncentreret på Havana indtil om eftermiddagen og sluttede så dagen af med en surftur eller et dyk på klipperne ude for havnen.