Toldboden

Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, hvad der ventede, da vi kom hjem. Kl. 8 havde vi Kronborg om styrbord fulgt af 50-60 både, og inde ved slottet stod omkring 1000 mennesker. Der begyndte det så små at gå op for os, at vores hjemkomst nok ikke ville gå ubemærket hen.

Hele vejen ned igennem Øresund havde vi følge af både, og da vi nåede indsejlingen til Københavns havn, sejlede omkring 200 både med os det sidste stykke. Sammen med byens tårne dukkede Toldboden frem, sort af mennesker. Der var vi flere ombord, der måtte knibe en tåre. Det var en så overvældende oplevelse at mærke den kærlighed, der strømmede ud til vores lille båd, og det står stadigvæk som en uvirkelig oplevelse. En kæmpe TAK skal lyde til alle dem, der har fulgt med i vores programmer og på vores rejse, og en særlig tak til alle der havde lavet deres sommerferieplaner om for at tage imod os. Som vi sagde til Mikkel, da vi sejlede de sidste hundrede meter: ”Jamen far, vi har jo bare været ude og sejle en lille tur”.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.