Vi gør klar til endnu et togt med Havana

Skrevet efter sæson 3 i byen Sorong i Indonesien

Inde fra byen kommer en kraftig lugt af fisk med et vindpust ud til båden. En lokal fyr kommer tæt forbi med hans meget larmende motor, og lyden blander sig med støjen fra en travl havneby.

Udsigten nu er en noget anden, end den har været den sidste måned, hvor vi har ligget helt for os selv i smukke bugter omgivet af paradisiske øer. Nu er vi vendt tilbage til civilisationen og byen Sorong på vestpynten af Ny Guinea. På ingen måde den smukkeste by i verden, men et godt sted at få provianteret og få fyldt båden op med vand og diesel, så vi er klar til endnu en måned med dykning ude mellem øerne. Og selv om her ved første øjekast er beskidt og larmende, så synes jeg byen har en charme med alle dens små boder og værksteder. Efter en måned, hvor jeg næsten ikke har set andre end mine seks venner ombord, er kontrasten med tusindvis af smilende mennesker, der råber; ”Hi Mister”, skøn til en afveksling.

Sådan gør vi klar til sejlads

Der er flere ting på to do-listen i dag og over en tidlig morgenmad, deler vi opgaverne imellem os. To skal på det lokale marked for at købe alle de friske varer; grøntsager og frugt. Et typisk Indonesisk marked er bygget op omkring en hel masse små boder, der er mast sammen på et lille areal under en masse forskelligfarvede presenninger.

Det er svært at lave en indkøbsliste på forhånd, for det er aldrig helt til at vide hvad det er muligt at få på dagen. Men normale ting som tomater, løg, kål og lidt forskellig frugt er næsten altid til at komme i nærheden af. Hvis man så er heldig, er der også avokado, mango, æbler og diverse krydderrier. Lige gyldigt hvad, er det helt sikkert, at man bliver mødt af en flok søde, smilende, og måske lidt tandløse damer, der alle sammen vil gøre sit til, at man køber sine ting i lige netop deres bod.

Vi bruger 15 kilo mel på en måned

To skal i supermarkedet for at købe resten; dåser, mælk, nudler, kaffe, snacks til nattevagten og så videre. Og her snakker vi ikke et lille indkøb som på en onsdag eftermiddag i Netto. Det er helt vildt, hvad syv mennesker fortager på en måned. For eksempel bager vi brød hver dag, så vi har til morgenmad og frokost. Det går der cirka et halvt kilo mel til – altså 15 kilo på en måned.

Med vores kaffeforbrug er det også lige før, at vi bruger et halvt kilo kaffe om dagen, og den skal der jo også mælk til. Og så er vi ikke engang nået til maden endnu. For at prøve at danne os et overblik over mængden af af for eksempel pasta, ris og dåser plejer de, der er på indkøbsholdet, at skrive ingredienserne til cirka syv retter ned og så gange det op, så hver ret kan laves fire-fem gange. På de første store indkøb, vi lavede, købte vi mere i øst og vest i forhold til, hvad vi lige syntes så lækkert ud. Men det resulterede i, at vi kom hjem med en hel masse forskellige dåser, og hurtigt havde vi mistet overblikket over, hvad dørken gemte på af godter, når aftensmåltidet skulle tilberedes. Vi finder faktisk stadigvæk dåser i de nederste gemmer, der har ligget der siden Tenerife. Nu holder vi det mere simpelt og prøver så at være kreative med det, vi har. Og heldigvis har løg den fantastiske egenskab, at det kan holde sig i månedsvis – og så er en hver ret jo reddet. Indkøbet til en måned ender normalt ud i cirka en vogn per person, vi er ombord.

Det bliver en lang dag

De sidste to skal fylde vand og diesel på tankene. Vi har plads til 750 liter vand og 350 liter diesel. Og da der ikke er noget sted i Sorong, hvor vi kan lægge Havana ind til en kaj, skal det hele fragtes til båden i dunke. Det bliver hurtigt et heldagsprojekt først at finde stedet med rent drikkevand, og efterfølgende bringe det tilbage til båden af fire-fem omgange. Og det samme med diesel, som for det meste skal fyldes på dunke ved den nærmeste tankstation. Jeg skal på diverse kontorer for at forny vores sejltilladelse og visum. Det er en tur, jeg efterhånden kender rimelig godt, og ved tager minimum en dag, hvis ikke fire.

Klokken er nu lidt over syv, og det tegner til at blive en lang dag. Vi kan vist lige så godt bare komme i gang.