Costa Rica

Vi lagde Havana i havn i byen Puntarenas i det nordvestlige Costa Rica. Ved første øjekast en støjende, beskidt, halvstor fiskerby – men som dagene gik voksede den virkelig på os. Der var ingen turisme og i stedet for smarte barer og fine restauranter, fik vi et skønt indblik i en helt normal, mellemamerikansk havneby. Specielt det lokale marked væltede mig bagover af venlighed, grin og lækre råvarer. Ikke én gang lykkedes jeg med at gå igennem uden at komme ud derfra med armene fulde af fisk, friske grøntsager og krydderrier som den søde, gamle dame uden tænder, overbeviste mig om, at jeg ikke kunne lave mad uden.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.