Julehilsen – noget om bøger og lidt om TV

Kære alle,

Det har været en vild periode.

Det er ikke mere end et halvt år siden, at Emil og jeg fik ideen til at skrive en bog. Kort tid efter satte vi os på en lille palme ø i Tonga og gik i gang.

Samtidig besluttede vi at lave vores eget forlag, og Marian fik travlt med at finde ud af alt muligt omkring ISBN numre, trykkerier og hvordan man får distribueret en bog ud til forhandlerne. Theis gik i gang med at lave nye billeder til bogen og rode i sine arkiver efter billeder fra deres jordomsejling.

Samtidig skulle vi 2 måneder til Vanuatu, for at lave de sidste optagelser til det der bliver vores tredje sæson af ”Kurs mod….” Men hvor har det også bare været sjovt, lærerigt og spændende.

At få lov til at sidde en hel uge med sin voksne søn og sludre om alt det vigtige i livet, er et kæmpe privilegie. At vi så oven i købet kan få det til at hænge sammen med, at Marian blev vores redaktør, og at vi på den måde kunne lave vores bog lige som ville, gør bare det hele endnu bedre.

Fordi vi var så meget væk i efteråret, mens bogen skulle fremstilles, har vi fået hjælp fra 2 fantastiske gutter. Knut, som er Marians barndomsven, havde noget erfaring med at udgive bøger, og hans makker Mikkel Styrbjørn er en dygtig snedker, i alt hvad der har med grafisk layout, trykning osv. at gøre. Uden dem havde det ikke kunnet lade sig gøre.

Lisbeth, som vi begge har kendt siden vores helt unge år, har i hele skriveprocessen hjulpet os med gode ideer og har sparket os bagi, hvis vi blev for indforståede og navlepillende. Igen må vi bare konstatere, hvor dejligt det er at have gode venner, og hvor sjovt det er at gøre noget sammen og ikke hver for sig.

Marian og jeg er gået forbi et par boghandler vinduer de sidste par uger. Det er meget underligt at se sin egen bog til salg og meget svært at forestille sig, at nogen holder så meget af vores historie, at de går ind og lægger 300 kr. for vores bog. Men det kan vi jo se på bestsellerlisterne, at folk gør, og det er med meget stor ydmyghed, at vi siger; tak!

Marian og jeg var også nede på det store distributionslager, der hedder DBK. Her var netop ankommet 18.136 udgaver af Hej Far Kære Emil. ANGST! At se så mange bøger og tænke tanken videre om hvor mange hjem den måske ender med at stå i, er nærmest uvirkelig.

Tanke nummer 2, nede på lageret med de mange bøger, var hvor gerne vi ville dele synet med Emil og Theis. De har endnu ikke set deres egen bog. Vi har forsøgt at sende et eksemplar ud med en kurér til Papua Ny Guinea, men den dukkede først op 10 dage forsinket, og dagen efter at Havana var sejlet videre. Vi har mailet med dem, og de er ved at sprænges af nysgerrighed. Nu får de først bogen d. 31 dec. når deres kusine Amanda flyver ud for at sejle videre med dem.

Hvad der fremover skal ske med vores lille nystartede forlag, ved vi endnu ikke. Lige nu sidder vi og klipper på livet løs på vores tredje sæson af ”Kurs mod fjerne kyster”. Vi regner med, at de nye programmer bliver sendt engang i februar. Og til marts tager ud til drengene igen, og går i gang med optagelserne til vores fjerde og sidste sæson af ”Kurs mod fjerne kyster”.

Specielt tak til alle jer der har tilmeldt jer vores nyhedsbrev. Jeg lover at skrive igen, men ikke hvornår☺

 

Go’ jul og godt nytår.

Mikkel og resten af familien.

 

 

 

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.