Godt Nytår! – Lidt om drengene og lidt om TV

Kære venner,

Det er sgu noget underligt noget. Altså det med at have skrevet en bog, og at der faktisk er nogen der både køber og læser den. I skal alle have et KÆMPE tak. Det er meget overvældende for os alle fem at få så mange positive tilbagemeldinger og kommentarer.

Jeg har slet ikke nerver til selv at gå ind og tjekke boghandlernes bestsellerlister. Men en god ven skrev i dag til os, at vi ligger nummer 1 på både Arnold Busck og Bog&ide biografi-bestseller listerne. Det er ikke bare overvældende, men nærmest ubegribeligt. Hverken Emil eller jeg har jo skrevet før, Marian har ikke før været forlagsredaktør og Theis er jo ikke uddannet fotograf. Men vi må jo være sluppet nogenlunde fra det, når vi nu pludselig kan ligge der i fint selskab med Ritt Bjerregaard, Allan Olsen, Puk Damsgaard og Linse Kessler ?

Drengenes kusine Amanda ankom i går til en lille by i det nordøstlige hjørne af det Indonesiske ørige. Her påmønstrede hun Havana med vores bog i bagagen, og det var første gang drengene så den. Vi fik en lang mail fra dem i går, hvor de fortæller, at de er helt pjattede med den, og bare har gået hele dagen og sagt ”ØJ”og ”ORV”, og grinet en hel del over at se sig selv tituleret som forfatter og fotograf.

Marian og jeg taler tit om, hvor uvirkeligt det hele må være for dem, altså med alt det Tv-halløj og nu også en bog der lå under rigtig manges juletræ i år. De har jo intet oplevet selv, af hele den del. 2 gange er de blevet genkendt. Emil en gang for 1½-2 år siden i en lufthavn i Costa Rica, hvor han skulle hente nogle nye besætningsmedlemmer. Her stoppede et par danske backpacker-piger op, og sagde; ”Hej Emil, gode programmer på TV”. Han blev så forvirret over at blive genkendt, at han vist bare fik fremstammet et mumlende ”Tak”. Anden gang var på en lille ø ude i Polynesien, hvor en mor og hendes voksne datter stoppede op et par minutter og sludrede lidt og fortalte, at de også havde set dem på TV. Ellers har de ikke mødt nogle danske de sidste par år.

Marian og jeg sneg os en dag ind i en boghandel og tog et billede med vores mobil, af nogle der var i færd med at købe vores bog. Det billede har vi sendt til drengene som bevis på, at bogen faktisk er i handlen, og at nogle køber den.

Lige nu klipper vi på livet løs på vores nye programmer, der skal sendes fra februar. I morgen skal jeg ind og speake vores program nummer 3 fra øen Pitcairn. Det er den ø, hvor efterkommerne af Bountys mytterister lever den dag i dag. Pitcairn ligger længere væk i verden end noget andet, og der lever kun 48 mennesker ude på den lille klippeø. Vi glæder os til at vise jer programmet. Det er et vildt sted!

Vores program nummer 4 bliver et program drengene selv har optaget, altså uden os og vores fotograf. I de efterfølgende programmer er vi igen sammen, i den lille østat Vanuatu hvor vi både oplever vulkaner, jordskælv, skibsvrag fra 2. verdenskrig og mænd der danser, kun iført penisfutteraler ?

Med både klipning af de nye programmer, lidt morgen-tv, en masse skønne familie julefrokoster har der slet ikke været tid til at kigge på nye bog-ideer. Men med alle jeres rosende ord, er det svært ikke at få blod på tanden, og måske forsøge sig med endnu en bog. Nu lader vi tiden råde, og ser hvad der sker.

Endnu en gang tak for at følge med i vores lille families liv – og én speciel tak til alle jer, der har tilmeldt sig vores nyhedsbrev.

Godt Nytår!

 

Mikkel og Marian

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.