Det sidste stræk – i denne omgang

Igen må vi bare sige ”Mange tak” for at følge med i vores familiehistorie. Jeg ved, at det er lang tid siden, at vi sidst har holdt jer opdateret med et nyhedsbrev. Men det har endnu engang været en travl tid. Havana er kommet til Europa, og vi ligger lige nu, i skrivende stund, på en herlig agten for tværs i Storebælt.

Vi mødtes med drengene for 3-4 dage siden i Cuxhaven i Nordtyskland, og vi er virkelig nu på det sidste af en lang rejse.

 Der er sket lidt siden sidst…

Havana ombord på Mogens Mærsk

Sidst jeg skrev var det, så vidt jeg husker, fra Borneo. Efter Borneo fortsatte vi turen mod Singapore og Malaysia, hvor Havana blev løftet ombord på et af Mærsk største containerskibe. Adenbugten er stadig hærget af Somaliske pirater, og for at komme uden om dem fik vi hjælp til den del af jordomsejlingen.

Rejsen med Mærsk var på 15 døgn og endte i Tanger i Marokko. Her skulle Havana igen sættes i vandet, men problemer med at finde det rigtige løfteudstyr til at få os i vandet og masten på gjorde, at vi til sidst måtte opgive. Efter en uge blev Havana sat på et andet containerskib og sejlet op til Rotterdam i Holland.

Det betød en lidt anden rejse end planlagt, men vi er heldigvis gode til at omstille os, og få det bedste ud af de situationer der opstår. I Rotterdam kom vi i vandet uden problemer. Drengene og deres besætning har haft god tid, og en dejlig tur igennem Holland, men er nu også efterhånden klart til at komme hjem. Både Marian og jeg kunne i går, da vi krydsede den danske 12-mile grænse, mærke på drengene, at det stadig ikke er gået helt op for dem, at de nu på fredag d. 15 juli sejler ind i København, og dermed slutter en 3 år lang jordomsejling.

 Tak for champagnen Lundeborg

At de nu også vender hjem til en virkelighed, hvor mange har fulgt med i deres rejse, fik de en smagsprøve på her til morgen. Ved 8-tiden kom vi forbi havnen i Lundeborg og stak snuden ind til ydermolen for at sætte vores fotograf i land, så hun kunne lave nogle billeder af Havana for sejl udefra.

Da vi kom tilbage for at samle hende op igen 20 minutter senere, var det rygtes, at Havana lå og krydsede rundt uden for havnen, og 20-30 mennesker tog imod med klapsalver inde på molen. En mand nåede at kaste en flaske champagne i favnen på os og råbe ”Tak for nogle gode programmer”. Det er meget overvældende og nærmest uvirkeligt, og som Theis sagde. ”Hvorfor stod alle de mennesker og klappede af os”?

Jeg kan jo heldigvis berolige drengene med at den opmærksomhed, Marian, Alfred og jeg har fået forsmag på herhjemme, jo kun er af den positive slags. Nok ikke alle i verden syntes vi udelukkende er nogle guttermænd, men de har heldigvis pli nok til ikke at give udtryk for det. Jeg må bare sige, at den opmærksomhed og positivitet vi bliver mødt med er meget rørende.

Jeg går ud fra, at de fleste af jer der har tilmeldt sig vores nyhedsbrev eller har læst vores bog. Tak for det! Som jeg har skrevet tidligere er det med at skrive bøger, helt nyt for os. Men det har været dejligt at opleve, hvordan I har taget imod den. Nogle har også været søde og spørge til, om vi kunne finde på at skrive en bog mere. Det kunne vi godt, men vi har simpelthen ikke haft tiden endnu.

 Nu og fremtiden

Lige nu står Alfred til rors i Storebælts 1½ meter bølger. Emil, Theis og Marian sidder oppe på fordækket sammen med vores fotograf Hannelore og laver en af af de sidste optagelser for denne omgang, og jeg sidder her i cockpittet og bliver helt vemodig over, at så stort et kapitel i vores families liv er ved at finde sin afslutning. Men jeg ved jo også udmærket godt, at enhver afslutning er starten til noget nyt. Og på den måde er der jo meget at glæde sig over.

Hvad det nye bliver ved ingen af os. Lige nu skal vi bare hjem til København, og sunde os på en lang jordomsejling, der tog os fra Vanuatus spruttende vulkaner, til slumkvarterer i Venezuela. Fra nogle af de mest velbevarede og rige koralrev i verden, til blæsevejr på de store oceaner, og til en af verdens mindste og fjerntliggende samfund på øen Pitcairn hvor efterkommerne af mytteristerne fra Bounty, lever den dag i dag.

Lige nu står den på bål hos vores venner, Leif og Dorte, der har en lille halvt færdig bygget sommerhus på Sejerø. Vi er i havn om en halv time.

København rammer vi først fredag d. 15 juli kl. 12, hvor vi lægger til på Toldboden.

Kærlig hilsen

 

Mikkel og resten af familien.

 

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.