Drømmen om at sejle nordpå har i mange år rumsteret i vores lille familie. I vores store verdensatlas sidder der mange fedtede fingeraftryk på de kort, der dækker Norges vestkyst, Færøerne, Island og Grønland. Vi kunne nok godt sejle derop i Havana, men det vil vi ikke. Vi har altid haft det sådan, at skulle vi op på de kanter, så skulle det være i et skib bygget af stål eller aluminium. Andre har sejlet i de farvande i glasfiberskibe og gjort det med held, så Havanas glasfiberskrog skulle såmænd nok også holde til det. Men hvis vi virkelig skal ind og skubbe til nogle isflager, så synes vi at skibet skal være stærkere, og det skal også være isoleret, så vi ikke frostsprænger alt ombord, inklusiv os selv.
I mange år har vi holdt øje med skibe, der kan besejle de arktiske farvande, og om nogle af dem skulle komme til salg. Det gjorde det tidligere svenske søredningsskib Wallenberg i vinters, og den har vi købt. Det er et pragtfuldt skib! Bygget i 1951 til den svenske søredningstjeneste, og har sejlet i tjeneste i Østersøen frem til 2003. Det er forstærket til isbrydning, har to kraftige motorer, er isoleret og på alle måder et bomstærkt lille skib.
Den helt store forskel, og det vi nu skal til at vænne os til, er, at den ikke har mast og udelukkende er et motorskib. Men til alle de drømme vi har om at gå nordover, kan vi ikke forestille os et mere velegnet fartøj, og så må vi lære at leve med at det bliver for motor og ikke vindens kraft.
På Havana har vi kun plads til en lille gummibåd med plads til 3-4 dykkere og vores udstyr. Størrelsen på Havanas gummibåd har altid været en begrænsning for, hvor langt vi kan komme og i hvor store bølger. På Wallenberg har vi en kran, der kan løfte en lidt større gummibåd i vandet, og det vil give os nogle helt nye muligheder for at komme endnu længere ud og endnu tættere på det, vi gerne vil opleve.
Skibet er bygget med fire kahytter, og Marian og jeg har allerede bygget tre af enkeltkøjerne om til dobbeltkøjer, så også Emil og Theis, og deres kærester, kan få en ordentlig køje. Den fjerde kahyt er forsat 2 enkeltkøjer, men jeg har sagt til Alfred, at de også sagtens kan bygges om til dobbelt, når det en dag bliver aktuelt.
Alle vores weekender og fridage i foråret brugte vi ombord på Wallenberg. Begge motorer har vi haft skilt ad og samlet igen, ogder er gået mange timer med at finde vej i alle rør, kontakter, kabler, hydrauliksystemer og pumper ombord. Man bliver jo nødt til at kende sit skib, inden man sejler ud, og efter 4-5 måneder i arbejdstøjet var vi i august måned klar til at sejle vores nye, 66 år gamle, baby hjem.
Alt virker ombord, men også meget er forældet eller trænger bare til en kærlig hånd og lidt ombygning. Så nu venter et efterår, vinter og et forår hvor der skal knokles med at svejse, skrue, male, lave lys, bygges om på vand og holdingtanke og alle de andre 1000 småting. Vi skal have lavet plads til arktisk dykkerudstyr og kompressor, og finde en god måde at få indbygget en lejder/platform, så vi kan dykke lige ud over siden, og komme op igen. Men det er alt sammen bare opgaver vi glæder os til at komme i gang med.
Hvornår vi skal afsted og hvilken kurs vi lægger ud på, er endnu ikke på plads. Men nu har vi skibet, og en kæmpe lang ”at-gøre-liste”, og så må planer og drømme begynde at tage form herfra.
Vi glæder os vildt til at tage jer med ombord.
Kærlig hilsen
Mikkel og resten af ekspeditionsholdet.
PS: Her er en video af Wallenberg, som vi har fået lov at vise af mægleren.
Til de mere skibsinteresserede er her lidt hårde fakta:
R/K KA Wallenberg bygget på Djurgaardsvarvet i Stockholm 1951.
Doneret af Knut og Alice Wallenberg og opkaldt efter dem.
Ombygget i 1985 på Öregaardsvarvet. Ny overbygning i aluminium, nye motorer og installationer.
Længde: 19,8 meter.
Bredde: 6,03 Meter
Dybgang: 2. 7 Meter.
Vægt: ca. 70 tons.
Pladetykkelse for: 8,5 – 9,5 millimeter
Pladetykkelse skrog: Ca 6, 0 millimeter
Motor: 2 x Volvo Penta TMD100A på hver 195 hk.
Lysmaskine 220/380 V.
Hydraulisk kran, kapstan, ankerspil og bovpropel.
Crusing speed: 7 knop
Max Speed: 9,5 knob
I privat eje siden 2003. Kun én ejer ud over søredningstjenesten.