Stillehavet

Uddrag fra ”Hej Far Kære Emil”

Jeg sidder i prædikestolen og ser stævnen skære sig igennem Stillehavsbølgerne. Vandet har den helt rigtige dybblå farve, og det er nærmest mediterende at lytte til lyden af vand langs skibssiden. Storsejlet er pillet ned, og de to forsejl står spilet ud til hver side. Det blæser 6-7 sekundmeter, og den blå himmel er kun sporadisk brudt af små, hvide cumu- lusskyer. Ude agter er pigerne ved at filetere den mahi mahi, som Theis hev ombord på morgenvagten i det allerførste morgenlys.

360 grader rundt er der kun hav, så langt øjet rækker. For sjov forstiller jeg mig en helikoptertur, der starter fra dækket af Havana og fortsætter lige op i luften. Langsomt bliver Havana mindre og mindre, mens havet omkring os bliver større og større, indtil vi kun er en lille prik i det kæmpe ocean. Der er små 3.000 kilometer til nærmeste land. Hvis man tager alle kontinenter på jorden, samler dem i en klump og placerer dem i Stillehavet – så vil der stadig være vand omkring. Stillehavet er enormt, og vi er meget små.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.